Firma- og Foreningsfester
Intet er bedre til at skabe et godt sammenhold på en arbejdsplads som en vellykket firmafest. Det kan være årets højdepunkt i form af julefrokosten, det kan være sommerfesten eller den årlige generalforsamling i personaleforeningen. Skal festen være vellykket, er Mobildiskotek Limelight det helt rigtige valg.
Ved planlægning af en firmafest, og specielt hvis det er en af de lidt større af slagsen, så overvejer mange et band fremfor et mobilt diskotek. Ganske enkelt fordi man alt for mange gange har prøvet en yngre DJ der ‘skal ud og fyre den af til en fest’, og dermed ikke får skabt de rammer for firmafesten som er et must. Sådan er det ikke med os – vi tager det personligt, og skaber de rette rammer for en god fest for Jer!
Udgangspunkt for en firma- eller foreningsfest er at der skal være ‘musik for alle generationer’, forstået på den måde at alle gæster efter festen skal gå hjem med en følelse af at der netop var fokus på at tilgodese alle genrer. Musiksamlingen er omfattende, så alle behov kan og bliver tilgodeset. Men vilje til at spille noget varieret, dansabelt, musik skal også være tilstede. Det er den!
Mobildiskotek Limelight er det helt rigtige valg til en firma- eller foreningsfest, idet:
- vi har mange års erfaring med firma- og foreningsfester. Den ultimative kvalitetsstempel er at de samme firmaer og foreninger år efter år genbooker os til de årlige fester. Det gør de.
- vi råder over udstyr der gør os i stand til at håndtere firmafester med op til 1000 gæster – afholdt i idrætshaller, eller lignende feststeder. Men er også en succes til den mindre fest med 40-50 deltagere, der fx gerne vil have et brag af en 80’er fest.
Musikken til en firma- eller foreningsfest
Typisk tages der udgangspunkt i noget 80’er eller 90’er musik, hvilket erfaringsmæssigt falder i de fleste aldersgruppers smag. Derudover spilles der selvfølgelig noget af det nye popmusik man til hverdag hører i radioen, ligesom nogle af de store 60’er og 70’er klassikere berøres.
Mange vælger – for at skabe ekstra sammenhold og stemning – at holde firmafesten ud fra et tema. Et af de mest benyttede temaer er en 80’er fest. Vores speciale er netop 80’er musik – vi var der selv dengang musikken fra 80’erne blev skabt.
Anlægget til en firma- eller foreningsfest
Anlægget tilpasses størrelsen af arrangementet, uanset om der er tale om 40, 400 eller 1000 deltagere. De forskellige billeder på hjemmesiden har forhåbentligt illustreret at vi er kompetente, og kan skabe den rette stemning for Jeres fest.